ePrivacy and GPDR Cookie Consent management by TermsFeed Privacy Policy and Consent Generator

Personlig træning

med fysioterapeutisk tilgang

PERSONLIG TRÆNING

 

Velkommen til vores personlige træning som får dig fremad. 

Ønsker du målrettet træning med fuld fokus på dine behov, mål og forudsætninger? Hos os tilbydervi personlig træning med en fysioterapeutisk tilgang, hvor både sikkerhed og kvalitet er i centrum.

Det er egnet til dig som:

  • Ønsker at komme i gang med træning og har brug for tryg og faglig vejledning

  • Har en skade eller smerter og gerne vil træne hensigtsmæssigt og skadesforebyggende

  • Ønsker at forbedre styrke, kondition, bevægelighed eller specifikke præstationer

  • Har svært ved at holde motivationen oppe alene og søger struktur og støtte

  • Gerne vil lære korrekt teknik og få mere ud af din træning

Sådan foregår et personligt træningsforløb:

Vi starter med en grundig indledende samtale og screening, hvor vi taler om dine mål, din hverdag og eventuelle problematikker. Her afdækker vi, hvad der er realistisk og vigtigt for dig, og vi laver en plan, der passer til dine ønsker og forudsætninger.

Derefter følger de personlige træningssessioner – typisk 1-2 gange om ugen – hvor jeg guider dig igennem træningen, sikrer korrekt teknik og justerer løbende efter dit niveau og din udvikling. Der er mulighed for både individuelle forløb og små hold-forløb, alt efter hvad der passer bedst til dig.

Du får løbende sparring, opfølgning og justering af træningen, så du hele tiden er på rette vej og føler dig motiveret.

Personlig træning er for alle. Du behøver ikke være vant til at træne – du skal bare være klar på at tage det første skridt. Tómas hjælper dig hele vejen.

Små hold

Lej vores træningssal inklusiv fysioterapeut/instruktør og lav dit eget træningshold.

Du bestemmer holdets deltagere og kan træne med dem du ønsker – din familie, veninder, kammerater, naboer, kollegaer.

Du bestemmer træningsfokus det vil sige fordelingen mellem øvelser, der træner puls, styrke, balance og smidighed. Træningen tilrettelægges som udgangspunkt som cirkeltræning.

Børn under 10 år deltager gratis. Det er muligt at lave en kort forhindringsbane for børnene, igangsætte øvelser der stimulerer den motoriske udvikling eller blot lade dem lege i et hjørne af salen.

Priser

Personlig træning: fra 455 kr pr gang. 

Små hold: fra 5200 kr for 1/uge i 8 uger. 

Fysioterapeut Tómas Hallbjörnsson