Ondt i knæet?
Behandling af knæsmerter i Ribe
Ondt i knæet – få hjælp til knæsmerter i Ribe
Ondt i knæet kan gøre det svært at gå, løbe, gå på trapper, dyrke sport eller bare bevæge sig frit i hverdagen.
Knæsmerter kan opstå pludseligt efter en skade, men de kan også udvikle sig gradvist gennem længere tid. Nogle oplever smerter foran knæet, andre på indersiden eller ydersiden, mens nogle har hævelse eller en følelse af, at knæet svigter.
Hos Klinik Corydon i Ribe undersøger vi grundigt, hvad der kan være årsag til dine knæsmerter, og hjælper dig med at finde den behandling og træning, der passer til dig.
Hvorfor har jeg ondt i knæet?
Knæsmerter kan have mange forskellige årsager.
Det kan eksempelvis være:
- Overbelastning
- En akut skade
- Irritation omkring knæleddet
- Problemer med sener eller muskler
- Menisk- eller plicaproblemer
- Slidforandringer i knæet
- Forstrækninger eller skader på ledbåndene
- Belastning af knæet grundet ændret stilling af hofte og/eller fod
- Gener efter operation
- Problemer efter ændret træningsbelastning
Det er derfor ikke altid muligt at finde årsagen alene ved at se på, hvor smerten sidder.
En grundig undersøgelse er et vigtigt første skridt.
Hvor sidder dine knæsmerter?
Ondt foran på knæet
Smerter foran eller omkring knæskallen kan blandt andet opstå i forbindelse med løb, hop, squats, trapper eller længere tids siddestilling. Det kan blandt andet skyldes øget spænding i lårmusklen, som kan forhindre fri bevægelighed af knæskallen. Eller overbelastning af senen nedenfor knæskallen, hvilket kaldes springerknæ.
Ondt på indersiden af knæet
Smerter på indersiden af knæet kan have flere årsager. De kan blandt andet være relateret til meniskproblematik, slidgigt eller overbelastning af ‘gåsefodens’ sener.
Ondt på ydersiden af knæet
Smerter på ydersiden af knæet ses blandt andet hos løbere, hvor problematikken kaldes et løberknæ. Andre årsager kan være meniskproblematik eller slidforandringer.
Ondt bag knæet
Smerter bag knæet kan ligeledes have forskellige årsager. Oftest skyldes disse smerter en bajer cyste, som er væske fra knæleddet, som ‘buler, ud bagtil. Andre gang stammer smerterne bagpå knæet fra spændinger i hasemusklerne.
Knæsmerter efter løb eller træning 🏃
Er du begyndt at løbe mere?
Har du øget distancen?
Eller er du startet på en ny form for træning?
En pludselig ændring i belastningen kan være en medvirkende årsag til knæsmerter.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget alvorligt galt med dit knæ. Ofte handler det om, at belastningen har ændret sig hurtigere, end kroppen har nået at tilpasse sig. Musklerne øger sin styrke efter 1 måned, hvorimod sener og ledbånd tager 3-6 måneder om at blive stærkere.
Vi kan hjælpe dig med at finde det rette niveau og gradvist bygge din belastning op igen.
Knæartrose og slidgigt
Har du fået at vide, at du har slidgigt i knæet, behøver det ikke betyde, at du skal holde dig fra fysisk aktivitet.
Tværtimod kan målrettet træning være en vigtig del af behandlingen.
Vi kan hjælpe dig med at:
- Styrke musklerne omkring knæet
- Forbedre benets funktion
- Tilpasse din træning
- Håndtere smerterne
- Øge din fysiske kapacitet
- Finde tilbage til de aktiviteter, du gerne vil kunne
Målet er ikke nødvendigvis et knæ uden nogen form for forandringer. Målet er et knæ, der fungerer bedst muligt i din hverdag.
Ondt i knæet – skal jeg holde mig i ro?
Det afhænger af årsagen. Ved nogle akutte skader kan en periode med tilpasset aktivitet være relevant. Ved andre knæproblemer er det vigtigt at holde kroppen i gang og gradvist øge belastningen. Derfor er fuldstændig hvile ikke nødvendigvis den bedste løsning.
Vi hjælper dig med at finde balancen mellem belastning og restitution.
Behandling af knæsmerter i Ribe
Hos Klinik Corydon starter vi altid med en grundig undersøgelse.
Vi ser blandt andet på:
- Hvor dine smerter sidder
- Hvordan smerterne opstår
- Knæets bevægelighed
- Styrken i benet
- Hofte (hoftesmerter) og ankel (akillessene)
- Din måde at bevæge dig på
- Din træning og fysiske aktivitet
- Eventuelle tidligere skader eller operationer
Herefter lægger vi sammen en plan for dit forløb.
Behandlingen kan blandt andet bestå af:
✔️ Ultralydsscanning
Ved behov kan vi supplere den fysioterapeutiske undersøgelse med ultralydsscanning.
Hos Klinik Corydon er ultralydsscanning inkluderet i behandlingsprisen.
✔️ Manuel behandling
Manuel behandling kan bruges til at løsne muskulære spændinger.
✔️ Ledmobilisering
Kan bruges til at øge leddets bevægelighed og mindske smerter fra lednære strukturer.
✔️ Shockwave
Benyttes til at facilitere vævsregeneration og heling i både muskler, sener, ledbånd og menisk.
✔️ EMTT
Bruges til at mindske evt inflammation i forbindelse med overbelastning eller slidgigt.
✔️ Belastningsstyring
Du får hjælp til at finde ud af, hvordan du kan være aktiv uden at overbelaste knæet.
✔️ Individuelt tilpassede øvelser
Træning er en vigtig del af behandlingen ved mange former for knæsmerter.
Øvelserne tilpasses dit niveau og dine mål.
✔️ Styrketræning
Vi arbejder målrettet med blandt andet lår, hofte og underben for at forbedre benets evne til at håndtere belastning. Link til Gla:d øvelser.
✔️ Genoptræning
Hvis dine knæsmerter skyldes en skade eller operation, kan vi tilrettelægge et struktureret genoptræningsforløb. Læs mere her.
✔️ Bandage
Vi undersøger om aflastende bandage, kan være effektfuld for dig.
Hvornår bør du få dine knæsmerter undersøgt?
Det kan være en god idé at få knæet vurderet, hvis:
- smerterne varer ved
- smerterne bliver værre
- du har hævelse
- du har svært ved at gå normalt
- du ikke kan dyrke din sport
- knæet føles ustabilt
- knæet låser
- smerterne påvirker din søvn eller hverdag
- du har forsøgt at træne dig ud af problemet uden effekt
- du har afprøvet anden behandling, som ikke har haft tilstrækkelig effekt
Har du ondt i knæet?
Du behøver ikke selv finde ud af, hvad der er galt.
Hos Klinik Corydon i Ribe hjælper vi dig med at undersøge dine knæsmerter og finde en vej videre.
Uanset om dine smerter er opstået efter en skade, træning, operation eller gradvist over længere tid, tager vi udgangspunkt i dig, din krop og dine mål.
Book en første konsultation her.
Klinik Corydon – Bedre i behandling
