Smuk og Sund i behandling
Suppler din træning med effektiv lokal behandling og opnå større effekt.
Smuk og Sund i behandling
Et supplement til dig og din træning for at opnå større effekt.
Et behandlingsforløb hvor du med shockwave (SW/AWT) får behandlet muskler, bindevæv og huden i et lokalt område.
Forløbet er for dig der:
- Ønsker at stimulere musklerne i et bestemt område til øget aktivitet og bedre funktion.
- Ønsker at forbedre udseendet af et lokalt område – reduktion af fedtlag, mindske appelsinhud, mindske strækmærker eller opstramning af huden.
- Ønsker behandling af arvæv efter operation og skader.
- Ønsker at mindske spændinger og ømhed i et lokalt område ifm genoptræning.
Kombiner forløbet med den træning du laver til i forvejen eller deltag i Smuk og sund træning på klinikken.
Et forløb består af minimum 6 behandlinger med ca en uges interval. Der kan herefter suppleres med 2 opfølgende behandlinger med en måneds interval.
Pris pr. behandling: 495 kr
Pris for træning: 760 kr/1x uge, 1100 kr/2x uge.
Bliv den smukkeste udgave af dig
Læs mere herunder.
Hvad kan behandles?
- Huden på hele kroppen
- Lokaliseret appelsinhud
- Lokaliseret fedt
- Arvæv f.eks. efter kejsersnit
Du vælger behandlingsområdet.
Et lokaliseret område er fx mave, baller, lår yderside/bagside, lår yderside/forside eller overarme.
Hvordan gør SW/AWT behandling dig smukkere?
Huden består af tre lag. Øverst er overhuden som blandt andet beskytter os mod solens stråler. Overhuden fornyes ca. hver 28. dag. Dernæst kommer læderhuden, der består af fibroblasterceller, som producerer kollagen, elastin og hyaluronsyre. Kollagen og elastin giver huden spændstighed og elasticitet. Hyaluronsyren er væskebindende og bidrager til hudens volumen. Nederst er underhuden/underhudsfedtlaget.
I takt med at vi bliver ældre, nedsættes produktionen kollagen og elastin – fibroblasterne bliver langsommere og nogle af cellerne går helt i stå. Denne proces er primær hormonel betinget. Derudover nedbrydes kollagen hurtigere, hvilket blandt andet forårsages af solens stråler. Overhuden bliver også tyndere med årene, hvormed solens stråler forårsager endnu mere skade. Resultatet er at huden mister spændstighed, elasticitet og bliver tyndere.
I årenes løb bliver bindevævet i underhudens fedtlag stivere og trækker sig sammen, hvilket kan få fedtcellerne til at bule ud. Dette ses som appelsinhud.
Øget forekomst at fedt i underhuden ses ved generel overvægt, men kan også være lokaliseret. Altså et område fx mave eller yderside af hofterne, hvor fedtet er lokaliseret i en større mængde end i resten af kroppen. Lokaliseret fedt kan være sejlivet at slippe af med.
Oftest er kvinders fedt lokaliseret i lår/balle region indtil overgangsalderen. I forbindelse med overgangsalderen øges mængden af fedt på maven. Det kan også være svært for mange at komme af med den “sidste mavedelle” efter graviditeten. Efter graviditetsdellen består ofte af en kombination af fedt og løs hud.
Effekten af SW/AWT er en mekanisk påvirkning af cellerne i hudens lag.
Rynker opstår ved nedsat funktion af fibroblasterne i læderhuden. Rynker er en naturlig del af aldringsprocessen. Processen accelereres af cigaretrygning og solbestråling. AWT stimulerer fibroblastercellerne til øget produktion af kollagen, elastin og hyaluronsyre. Effekt er øget spænstighed, elasticitet og volumen af huden. De synlige forandringer heraf er reduktion af rynker og løft af ansigtet – the triangel of youth.
Appelsinhud og lokaliseret fedt er relateret til underhuden. SW/AWT reducerer fedtcellernes størrelse og mindsker derved lokaliseret fedt. SW/AWT løsner de stramme bindevævstrøg, der skaber appelsinhuden, hvorved vævet bliver jævnt og glat at se på. I disse områder bliver læderhuden selvfølgelig også stimuleret med det resultat, at huden strammes op.
AWT som shockwave er behagelig. AWT er shockwave på en lidt anden måde og det er en dejlig, stimulerende og behagelig behandling. Under behandlingen mærker du en let prikkende/stikkende fornemmelse i huden. Efterfølgende er det behandlede område behagelig afslappet.
Hvad kendetegner arvæv og hvordan virker behandlingen?
Arvæv dannes i kroppen efter en operation, skade eller inflammation. Det synlige ar er ofte kun toppen af isbjerget. Særligt dybereliggende arvæv kan være til stor gene. Arvæv er stramt og stift. Det kan give nedsat bevægelighed og/eller et skævt træk i kroppen. Der kan opstå smerter, stivhed, nedsat funktion af led og muskler.
Ar i maveregionen f.eks. efter kejsersnit, kan give fordøjelsesproblemer, nedsat funktion af mavemusklerne. Dette kan i nogle tilfælde medføre rygproblemer.
Under behandlingen løsnes arvævet i dybden med shockwave således arret og det omkringliggende bindevæv bliver mere smidigt.
Smuk og sund træning
Træningen foregår i klinikkens træningssal på Smuk og Sund hold. Der trænes intensivt i 50 min pr gang. Træningen består af både kredsløbstræning og muskeltræning.
Kredsløbstræning forbedrer cirkulationen i kroppen og du forbrænder meget energi på kort tid. Kredsløbstræningen udføres som intervaltræning.
Muskeltræningen er god til at styrke kroppens muskler, til at bedre holdningen, forme kroppen og forebygge skavanker.
Træningen foregår med kroppens egen vægt som modstand og med små træningsredskaber.
Smuk og Sund holdene ligger tirsdage kl 17.30-18.30 og fredage kl 7.00-8.00.
Hvad kan forventes af resultatet?
Du kan forvente, at tilstanden, du ønsker, bedres synligt allerede efter første behandling.
Ved behandling af appelsinhud bliver bulerne mindre synlige eller forsvinder helt afhængig af appelsinhudens sværhedsgrad ved behandlingsstart.
Ved behandling af lokaliseret fedt reduceres fedtlaget og området opnår forbedret blodcirkulation, hvilket betyder at træningen virker bedre.
Ved arvæv bliver selve arvævet og bindevævet omkring mere smidigt, hvorved gener fra området mindskes og funktionen forbedres.
Alle steder bliver huden hydreret, mere spændstig og får en flottere og mere livlig glød.
Sagt med andre ord, så bliver du en smukkere og sundere udgave af den alder du har. Folk omkring dig vil formentligt lægge mærke til at du er friskere at se på og at din hud har fået en flottere glød.
Træningen bidrager til din krop bliver stærkere, du forebygger skavanker, du bliver mere veltrænet og det kan sandsynligvis både ses og mærkes. Resultatet heraf er selvfølgelig afhængig af mængden af træning, som du udfører i løbet af behandlingsforløbet.
Shockwave behandlingen er en non-invasiv behandling som stimulerer kroppens naturlige processer.
Hvad kan ikke forventes af resultatet?
Behandlingsforløbet er ikke en behandling for overvægt, men kan være et skridt på vejen. Overvægtige kan med fordel deltage i træningen nogle uger/måneder inden det beskrevne behandlingsforløb påbegyndes.
Hvorfor er træning vigtig?
Træning er en vigtig for at holde kroppen sund og huden pæn. Hverdagen byder ofte på ensidig brug af kroppen og generel for lidt bevægelse og træning.
Kroppens muskler skal være trænet alsidigt for ,at vi kan opretholde en flot holdning, fremstå spændstige, holde huden velernæret igennem en god blodcirkulation, forebygge skavanker og holde kroppen sund.
Træning behandler kroppen og huden indefra og er vigtig for at opnå et langvarigt resultat af behandlingen.
Hvor lang tid holder resultatet?
Resultatets holdbarhed afhænger af livsstilen både under og efter behandlingen. Du kan forvente at resultatet holder 6-12 måneder.
Hvilke undersøgelser findes der af behandlingseffekten?
Læs gerne om de forskellige studier, der er lavet på området her.